banner

SÆRLIGT FOR 11+

Her er eventyr, kærlighed og spænding for større børn. Få en god oplevelse på det store lærred sammen med vennerne. Filmene er på dansk eller med danske undertekster.  

Jumanji: The Next Level 

Følg med i den hæsblæsende efterfølger til Jumanji: Welcome to the Jungle, hvor de fire venner atter er tilbage i det farefyldte spil: Jumanji. Men alting er vendt på hovedet, og vennen Spencer er forsvundet et sted i spillet, og det er nu op til de resterende tre både at finde deres kammerat og vinde Jumanji for at komme ud.          

Fremad

Engang var verden fuld af magi, men nu er magien næsten forsvundet. Det stopper ikke de to brødre Ian og Barley fra at tage ud på en eventyrlig rejse for at genfinde magien, og få deres døde far tryllet tilbage for én enkelt dag. Men turen er ikke uden farer, og byder på mødet med voldelige biker-feer, en meget regelret kentauer og en nobel ganger forklædt som en gammel varevogn.          

Fight Girl

Bos forældre skal skilles, og hende og hendes kiksede, uduelige storebror skal flytte fra deres skønne hus ind i en lillebitte lejlighed, og dele værelse. Bo er rasende og hader sin nye tilværelse, men en dag bliver hun venner med nabopigen Joy, der introducerer Bo for kickboxing, og dét er lige noget for en viljestærk pige som Bo. Hun sætter sig for at vinde næste konkurrence, men kan hun lære at styre sin vrede?        

Min sommer med Tess

Sam er på sommerferie med sine forældre og storebror, men da broren brækker foden, starter det en filosofisk række af overvejelser for Sam om, at alle skal dø en dag, og derfor kan han lige så godt begynde at øve sig på at være alene. Men så dukker den skøre pige Tess op, der er fuld af vanvittige påfund, og pludselig kastes Sam ud på et besynderligt eventyr for at løse en 13 år gammel gåde, der trækker spor helt til Peru.    

Tilmeld dig hold 3

Alle film på hold 3 vises i Nordisk Film Biografer Odense. Med et medlemsskab af filmklubben får du 4 film for 120 kr.  På hold 3 har vi både et tirsdagshold og et onsdagshold. På begge hold starter alle filmene kl. 16.00.* Du skal vælge, hvilket hold du ønsker at være medlem af, da der ikke kan vælges datoer på tværs af holdene. *I tilfælde af, at holdet bliver udsolgt, har vi mulighed for at åbne for en sal mere med start kl. 16.30. Hvilket hold vil du være medlem af?  Tirsdagsholdet: 20/10 + 17/11 + 19/1 *+ 2/3 + 13/4  Onsdagsholdet: 21/10 + 18/11 + 20/1* + 3/3 + 14/4 Spilletiderne for de udskudte visninger er klar.  OBS: Du skal bruge den samme billet som i efteråret. Tjek derfor starttidspunktet på din billet. Hold 3 - Nordisk Film Biografer : Fight Girl Tirsdag 8/6 - kl. 16 Onsdag 9/6 - kl. 16 Hold 3 - Nordisk Film Biografer: Min sommer med Tess Tirsdag 22/6 - kl. 16 Onsdag 23/6 - kl. 16 Tilmeld dig hold 3 her.  

Bliv forældremedhjælper

Filmklubben har brug for et antal forældremedhjælpere på hold 2. Disse får et gratis medlemskab. Forældremedhjælperopgaven består i at hjælpe til før, under og efter forestillingerne - og sørge for at børnene får en god og tryg biografoplevelse. Ankom i god tid inden filmen og følg de sidste børn ud af salen efter filmen. Er du interesseret så skriv til os på odensefilmklub@gmail.com

Følg os på Facebook

Følg Odense Filmklub på Facebook og deltag i konkurrencer, få filmnyheder og hør om eventuelle ændringer.