Hold 4 – særligt for 14+

Film til jer unge, som gerne vil udfordres. Nogle af filmene sætter gang i fantasien, andre går lige i hjertet, alle garanterer de en stor filmoplevelse!

Wonder

Den 10-årige dreng Auggie er født med et deformt ansigt, og har derfor mest opholdt sig i hjemmet med sine forældre og sin søster. Nu skal han begynde i 5. klasse i den lokale skole, og det er et stort skridt at bevæge sig ud blandt de andre børn, når man ikke ser ud som dem. Men Auggie er sej, og selvom han møder drillerier tager han udfordringen op.    

Heartstone

Teenagedrengene Thor og Christian er bedste venner, men da pigen Beth kommer ind i billedet, begynder spirende seksualitet og komplekse følelser at forstyrre drengenes tætte bånd. Thor forsøger at vinde Beths hjerte, og udadtil hjælper Christian ham. Men indeni kæmper Christian dog med sine nye følelser for sin ven, og føler sig langsomt mere og mere alene og forvirret over sin seksualitet.      

Team Hurricane

Otte teenagepiger mødes i den lokale ungdomsklub. De er meget forskellige, men sammen skaber de et stærkt og smukt fællesskab, hvor fokus er på køn, identitet og friheden til at være den, man har lyst til. Team Hurricane er en farverig fiktionsfilm, som minder om en dokumentar, bl.a. ved, at de medvirkende piger er castet via Instagramprofiler til at spille sig selv.      

The Shape of Water

Den stumme rengøringsassistent møder det mystiske og fremmedartede væsen i vandtanken på sit arbejde. Hendes opgave er at gøre rent i kælderen, men en forståelse opstår imellem “monstret” og hende, hvilket bliver starten på en unik kærlighedshistorie. Det er ikke alle der forstår vandvæsenet, nogle vil dræbe og undersøge det.      

Lady Bird

Christine drømmer om at flytte til New York for at starte på College og slippe for de irriterende forældre. For at lægge afstand til det hjemlige, kalder hun sig Lady Bird. En teenage-komedie om et vanskeligt mor – datter forhold og det at blive voksen.          

Tilmeld dig hold 4

Alle film på hold 4 vises i Nordisk Film Biografer Odense på onsdage kl. 16.00. Med et medlemsskab af filmklubben får du 5 film for 150 kr.  Filmene vises på følgende onsdage: 26/9 + 24/10 + 21/11 + 30/1 + 13/3 – tilmeld dig hold 4 her

Bliv forældremedhjælper

Filmklubben har brug for et antal forældremedhjælpere på hold 2. Disse får et gratis medlemskab. Forældremedhjælperopgaven består i at hjælpe til før, under og efter forestillingerne - og sørge for at børnene får en god og tryg biografoplevelse. Ankom i god tid inden filmen og følg de sidste børn ud af salen efter filmen. Er du interesseret så skriv til os på odensefilmklub@gmail.com

Følg os på Facebook

Følg Odense Filmklub på Facebook og deltag i konkurrencer, få filmnyheder og hør om eventuelle ændringer.